Den 20.-22. august blev Kulturmødet på Mors afholdt for tredje gang, og Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst var med alle dagene, udstyret med netværksvilje og dugfriske foldere. Blandt de store temaer på årets kulturmøde var bl.a. kunstens og kulturens betydning for samfundet, den geografiske spredning af kunst og kunststøtte – samt børns og unges møde med kunst og kultur, bl.a. i relation til skolereform og talentudvikling.

Grundet organisatoriske problemer fra Kulturmødets side fik kompetencecentret desværre ikke mulighed for at afholde den paneldebat om børn, unge og billedkunst, der oprindeligt var aftalt. Centret var derfor kun repræsenteret direkte i den debat, der havde overskriften ”Børn, kunst, kultur – og skolereform”. Her påpegede Jannik Broz fra KBUB’s styregruppe og leder af Visuelt Gymnasium Horsens, at den visuelle kunst i dén grad forsømmes for børn mellem 11 og 18 år, men at man kan se, at det virkelig batter noget i forhold til udviklingen af de visuelle kompetencer, hvis børn får fire timers billedkunst om ugen. Hermed pegede han på én gang ind i diskussionen om vigtigheden af kunst og kreativitet i skolen og frem mod lørdagens debat om ”Børn og unge – Kunsten og talentet”.

Selvom kompetencecentret ikke fik den rolle, vi havde tænkt os på årets kulturmøde, var det alligevel givtigt at være til stede: Vi fik lejlighed til at møde mange af dem, der er parate til at kæmpe for kulturen i både bredden og højden, og mulighed for at netværke og indsamle inspiration og input til centrets videre arbejde.

Der var i debatterne mange interessante synspunkter, om end flere deltagere med rette påpegede, at der på Kulturmødet i stort omfang prædikes for de allerede frelste. Alle er som udgangspunkt rørende enige om, at kultur er godt, og mere kultur endnu bedre. Men som Marianne Jelved anførte, er det jo ikke kulturpolitikerne og kulturministeren, man skal have i tale, for de er allerede vundet for sagen. Det er derimod finansministeren, økonomiministeren og de andre ’regnedrenge’, der burde deltage i Kulturmødet. Eller som Bente Dahl fra Statens Kunstfond formulerede det: ”Det er præcis netop det, der ikke kan måles og vejes, der gør livet værd at leve. Og det skal vi altså sige til alle dem, der måske ikke har opdaget det endnu”.

t

På et Kulturmøde, hvor kunstens nytteværdi blev diskuteret ved flere lejligheder – bl.a. også i forbindelse med skolereformen – var det velgørende at høre kulturminister Bertel Haarders udmelding: ”Kunst har ikke til formål at gøre nytte, kunst er en værdi i sig selv. Men kunst gør nytte”. Et udsagn, vi håber at kunne holde ham fast på i diskussionen om fremtidige initiativer og vilkår for børn, unge og billedkunst.

Flere gode pointer fra Kulturmødets samtaler om børn, unge og kultur – og om kunst og kultur i det hele taget – finder man på Kulturmødets hjemmeside.

Billedkunsten var bedre repræsenteret på Kulturmødet, end det ofte ses i denne type sammenhænge – ikke kun i debatterne, hvor der jævnligt blev refereret til billedkunst, men også i kraft af deltagere fra landets billed- og talentskoler og andre fagfolk. Der var desuden mulighed for at møde Jens Galschiøts politiske kunst i form af spiddede isbjørne m.v., se kunstinstallationen “Det eviges genkomst” af Cecilie Waagner Falkenstrøm og “Kunstmuseum i det fri” af Jens Arndal og Morten Kromann samt opleve flere kunstværker blive til; bl.a. skabte den mexikanske kunstner og ex-gadedreng Rey Morales over 48 timer et maleri.

Læs også BKF-artiklen “Billedkunsten indtager Kulturmødet Mors”

I samarbejde med unge fra hele landet sørgede Bureau Detours og Frontløberne, begge repræsentanter for det aarhusianske vækstlag, for henholdsvis rammer og indhold i årets UngeCamp ved KulturFjorden. Campen var tænkt som de unges område – et rum til at netværke og udvikle ideer i med en lang række aktiviteter, workshops, debatter og caféer samt diverse kulturelle indslag, omkranset af en teltlejr, hvor flere hundrede unge camperede. Men mange knap så unge fandt også vej til campen, som var hyggeligere at hænge ud i, mere visuelt appellerende og i det hele taget mere inspirerende end ’parnassets’ KulturPlads. Den lille ’by i byen’ tog også på anden vis kulturmødet på ordet: f.eks. var det stort set kun her, man kunne møde folk af anden etnisk herkomst end dansk!