Projektet ”Billedkunstens Dag i Norden” har snart været i gang i tre år, og her i overgangen mellem stilfærdig sommer og travlt efterår er det oplagt at tage et lille øjeblik til at gøre status – og se frem. Med et voksende netværk omkring projektet, gode kræfter i de forskellige nordiske lande og mange fælles visioner er udsigten på mange måder lovende.
Det har taget 10 år at få etableret Billedkunstens Dag i Danmark som en begivenhed på det nuværende niveau, hvor over 200 institutioner og 20.000 børn og unge deltager. Da vi gik i gang med projektet ”Billedkunstens Dag i Norden” – på en bevilling fra A.P. Møller Fonden – vidste vi derfor også godt, at det ville blive et langt, sejt træk at få de andre nordiske lande med. Så meget desto mere tilfredsstillende har det været at opleve, at der overordnet set har været god fremdrift i projektet; lidt træge perioder er hver gang blevet afløst af tøbrud og pludselig udvikling, og planen om at få et nyt nordisk land med hvert år er lykkedes – senest Finland her i foråret 2025.
Med engagerede samarbejdspartnere og nøgleaktører i alle de nordiske lande er projektet på vej ind i en ny fase: Det fælles grundlag er lagt, og nu forestår det store arbejde med at få skabt nye samarbejder og udbredt Billedkunstens Dag i de enkelte lande. Hvis et projekt som dette skal lykkes på den lidt længere bane, er det dog nødvendigt, at der fortsat er en central tovholderfunktion, der kan koordinere netværkssamarbejdet og både være ’indpisker’ og yde moralsk og faglig støtte. Samtidig har vi et stort ønske om at videreudvikle det nordiske samarbejde om Billedkunstens Dag til også direkte at involvere de egentlige hovedpersoner, nemlig børn og unge, i udveksling på tværs af landene.
Det personlige møde rykker
Visuelle venskabsgrupper var netop ét af punkterne på dagsordenen, da projektets nordiske partnere i begyndelsen af maj i år mødtes til arbejdsseminar i et skønt forårsvarmt Oslo. Sidste år mødtes vi i Danmark under Kulturmødet Mors, og denne gang var det så Kunst i Skolen og Kunst og design i skolen, der lagde fornemme rammer til mødet. På programmet var, ud over venskabsgrupperne, erfaringsudveksling og videreudvikling af Billedkunstens Dag i de øvrige nordiske lande. Deltagerne holdt oplæg om deres aktiviteter på og overvejelser om Billedkunstens Dag, og der blev diskuteret idéer til inspirationskataloget 2026 og muligheden for et fælles tema. Her var der et udbredt ønske om at have endnu mere fokus på det nordiske, tematisk såvel som i forhold til samarbejdet landene imellem.
Ligesom på mødet på Mors var der god plads til generelle snakke, selvfølgelig ikke mindst om billedkunstundervisning og -formidling – herunder vilkår, erfaringer, forskelle og ligheder – i de nordiske lande. Et kunstnerisk input blev det også til, da vi på andendagen mødtes på Nasjonalmuseet. Her fik vi blandt andet en rundvisning i udstillingen ”Gothic Modern” og hørte om museets formidlingsstrategi. Under det afsluttende møde på museet, hvor vi havde fået stillet et lokale til rådighed, blev der lagt linjer ud for efterårets arbejde i netværket og fordelt en god portion arbejdsopgaver.
Arbejdsmødet i Oslo understregede, hvad vi ofte har erfaret: nemlig at det personlige (fysiske) møde kan noget, som selv den mest veloplagte mail eller det bedst tilrettelagte teammøde ikke formår, især når der er en sproglig og forståelsesmæssig dimension. Der var en utroligt god energi på mødet, og det giver selvsagt et rigtigt godt og positivt afsæt for det kommende arbejde med projektet.
Tusind tak til Kunst i Skolen og Kunst og design i skolen for at lægge gode rammer til mødet i Oslo. Også en stor tak til de øvrige deltagere: FÍMK fra Island, Bildlärernes Riksförening fra Sverige, vores sædvanlige medsammensvorne fra Danmarks Billedkunstlærere og ikke mindst til ’nytilkommerne’ fra Finland: Förbundet for konstskolor i Finland og Grankulla konstskola. Det næste arbejdsseminar er allerede i kalenderen: Det bliver i Stockholm i april 2026!
Vigtigheden af det nordiske samarbejde
En af førnævnte arbejdsopgaver var, at vi i forlængelse af mødet i Oslo bad vores nordiske samarbejdspartnere om at skrive nogle linjer om, hvad der efter deres mening er vigtigt i et nordisk samarbejde i forbindelse med Billedkunstens Dag i Norden, og hvorfor det er vigtigt. Selvom der er små udsving og lidt forskelligt fokus i svarene, er det overordnede indtryk en bemærkelsesværdig enighed om, hvad det nordiske samarbejde om Billedkunstens Dag kan.
Nogle af de vigtigste punkter er:
Styrkelse af billedkunstfagets status og synlighed
På tværs af landene fremhæves behovet for at løfte billedkunstens position i skolen, i fritiden og i offentligheden – noget, Billedkunstens Dag kan medvirke til.
Erfaringsudveksling og faglig netværksopbygning
Alle ser samarbejdet om Billedkunstens Dag som en platform for dialog, idéudveksling og støtte for organisationer, undervisere og formidlere.
Kulturel udveksling og fællesskab blandt børn og unge
Projektet kan samle børn og unge på tværs af de nordiske lande ved at bruge billedsproget som fælles omdrejningspunkt.
Fejring af kreative og praktiske færdigheder gennem fælles begivenheder
Arrangementer som Billedkunstens Dag gør det nordiske samarbejde synligt og styrker fællesskabsfølelse og mestring hos børnene.
Billedkunst som kunstart
Billedkunst som kunstart fremhæves af alle samarbejdspartnerne som en måde for børn og unge at udtrykke følelser, opbygge tryghed og styrke demokratiske værdier – noget, der vel nærmest aldrig har været vigtigere!
Det hele hviler samtidig på en fælles forståelse af, hvorfor det i det hele taget giver rigtig god mening med nordisk samarbejde. Vi deler utroligt mange værdier i de nordiske lande, ikke mindst når det gælder kultursyn og en tilgang til billedkunstundervisning og -formidling, som prioriterer demokrati, åbenhed, kvalitet og mangfoldighed. Og som det lyder i erklæringen fra vores norske samarbejdspartnere Kunst i Skolen og Kunst og design i skolen:
”Det felles nordiske; verdier, identitet, historie, språk, kunst og kulturarv, er kanskje viktigere å løfte frem enn noen gang. Den geopolitiske situasjonen verden står i akkurat nå utfordrer våre demokratiske verdier. En økende tendens til individualisme utfordrer ideen om at en felles kulturell grunnmur ikke er så viktig. Kunst og kunstfagene i opplæringen bidrar til å skape trygghet og samhørighet for barn og unge.”
Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed
Det bedste råd, vi kan give vores nordiske samarbejdspartnere, når de synes, det går for langsomt med at få sparket Billedkunstens Dag ordentligt i gang i deres hjemlande, er at knokle videre – og væbne sig med tålmodighed! I Danmark har det som tidligere nævnt taget 10 år, men i kraft af netværket og det nordiske samarbejde kan landene forhåbentlig lære af vores og andres erfaringer og måske derved springe nogle af ’mellemregningerne’ over. Det er dog et opmærksomhedspunkt, at vi i Danmark har været godt hjulpet af samarbejdet mellem Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst og Danmarks Billedkunstlærere, som har gjort det muligt at nå bredt ud – og nå børn og unge i både skole- og fritidsregi. I f.eks. Norge, Island og Sverige er Billedkunstens Dag i høj grad knyttet til skolen og lærerorganisationer, hvorimod interessen for Billedkunstens Dag i Finland foreløbig ligger i billedskoleregi. Men for at det for alvor batter noget, skal både flere institutioner og flere organisationer med i de forskellige lande. Det er noget af det, vi arbejder videre med i efteråret i netværket, hvor der også venter konkret samarbejde om plakater og inspirationskatalog til Billedkunstens Dag 2026.
